Coaching by Domino

Når hverdagen føles tung

Når hverdagen føles tung – og du har mistet retningen. Nogle dage føles bare tunge. Du vågner uden energi, trykker snooze igen og igen, og skoledagen virker uoverskuelig. Måske har du ikke været i skole længe. Måske venter en eksamen, du slet ikke føler dig klar til. Eller du drømmer om noget mere – men har svært ved at se, hvordan du kommer derhen.

En coach kan være en støtte, når du:


  • Føler, at ingen rigtig forstår dig.
  • Mister modet eller motivationen.
  • Bliver overvældet og ikke ved, hvor du skal starte.
  • Kæmper med at finde balancen i hverdagen.
  • Savner mening, retning eller et sted at høre til.
  • Gerne vil tro mere på dig selv og stå stærkere i dine valg.

Sammen finder vi ro, overblik og små skridt, der giver dig mod til mere.
Du får ingen lektier eller opgaver med hjem – og der er intet, du skal forberede. Det, vi gør, tager udgangspunkt i dig og det, du har overskud til her og nu.

Forandring tager tid. Det kræver mod at skabe nye vaner, finde sig selv og holde fast i sine drømme. Men det kan lade sig gøre – ét skridt ad gangen.

At finde balance i livet handler også om at kende forskel på det, du kan styre, og det, du må give slip på. Når du begynder at fokusere på det, du faktisk kan påvirke, bliver veje, mål og drømme pludselig mulige.

Jeg ved at du inde i har en utrolig styrke, at du er stærk, men måske er den ikke synlig for dig, fordi du i lang tid ikke har lyttet til dig selv – du kan og jeg kan hjælpe dig – små skridt  – i dit tempo – med mod til mere.